Parkinson boksning
Stolt samarbejde med Parkinsonforeningen og DABU
Give Atlet Klub er stolte over at være en del af Parkinsonforeningens bokseprojekt i samarbejde med Dansk Bokse-Union (DABU). Gennem dette partnerskab ønsker vi at gøre en forskel for mennesker med Parkinson – og det mærkes allerede!
Et populært tilbud for hele regionen
Mange personer med Parkinson fra hele regionen har allerede fundet vej til vores Parkinson-træningshold. Vi oplever stor opbakning og glæde – og vi byder altid nye deltagere hjerteligt velkommen. Hos os er der plads til alle, uanset alder og fysisk formåen.
Fokus på fællesskab og livskvalitet
Træningen handler ikke kun om boksning – det handler om fællesskab. Vores Parkinson-hold er en tryg og inspirerende del af et aktivt foreningsliv, hvor det sociale samvær er i centrum.
Dokumenteret effekt gennem målrettet træning
Træningen kombinerer kondition, koordination og kropsbevidsthed – elementer som forskning har vist har en gavnlig effekt på Parkinson-symptomer. Vores mål er at styrke både krop og livskvalitet gennem bevægelse og glæde.
PS. Hygge med kaffe mv. efter træning er en vigtig, meget vigtig 😊
Kontakt: Nærmere info på mobil 40 91 30 87 eller skriv til os via hjemmeside/Facebook
Tilmelding: Ingen tilmelding – du møder bare op
Træningstider: Se hjemmesiden
Udstyr: Du kan låne alt udstyr i klubben, dog skal du selv købe håndbind.
De fleste køber selv handsker efter et stykke tid.
Parkinson
Some description text for this item
